Oplev KR i en ny programserie på TV2 Østjylland

Programserien "PIONERERNE" sætter fokus på østjyske virksomheder, som huser en helt særlig pionerånd og historie.

Lørdag den 26. august kl. 19.45 kan du se historien om K.R. Hospitalsudstyr fra Hadsten i Midtjylland, som er en af de få tilbageværende danske producenter af velfærdsteknologiske senge og anden sundhedsteknologi.

 

Udsendelsen giver et varmt indblik i en virksomhed, der i over 45 år har udviklet og produceret kvalitetssenge og sengetilbehør til hospitaler, psykiatri, handicapinstitutioner, plejehjem, hjemmepleje og private hjem.

 

Lige siden værktøjsmager Kell Rasmussen grundlagde K.R. Hospitalsudstyr i 1970, har den store drivkraft i virksomheden været omsorgen for dem, som skal bruge sengene. En omsorg man tydelig mærker hele vejen rundt i huset og som gør, at der stadig er medarbejdere tilbage fra dengang, hvor det hele startede.

 

Se med og mærk historiens vingesus, når 3 generationer af KR-direktører mødes og medarbejdere fra huset fortæller deres historier krydret med små anekdoter. Følg også turen rundt i huset - fra det rå stål kommer ind, til de færdige senge står klar.

 

Udsendelsen om K.R. Hospitalsudstyr vises første gang lørdag den 26. august kl. 19.45 med efterfølgende genudsendelse samme aften kl. 21.15 og én gang dagligt ugen efter. Herefter vil udsendelsen altid kunne findes på www.tv2østjylland.dk.